Lige om lidt siger kalenderen 1. oktober, og dermed går havjagten på fisketerritoriet ind i Danmark. For mig, er det en dag jeg har set frem til lige siden min sidste tur på havjagt sidste sæson.
For godt og vel 6-7 år siden startede jeg min tid som havjæger med at anskaffe mig en Havjagt 16 på trailer – en båd som jeg havde læst en masse om på internettet – meget var positivt, og endnu mere var knapt så positivt, men noget blåøjet og med et stramt budget som studerende, valgte jeg at købe en Havjagt 16 med en 4 eller 6 hestes påhængsmotor – jeg kan ikke lige huske hvilken model. De mange fraråd om at købe netop denne type båd ignorerede jeg let, som den verdensmand jeg var dengang.
Den nyindkøbte Havjagt 16 blev spændt efter bilen, på en dag hvor det godt nok blæste, men det var et vejr som jeg mange gange tidligere havde været på pramjagt i, så blæsevejret holdt mig ikke hjemme – klogere skulle jeg dog blive.
Vel ankommet til Hundested Havn blev der købt det obligatoriske dagskort til slæbestedet, og båden blev sat i vandet. Hjemmefra havde jeg studeret Miljøstyrelsens kort over jagtfrie områder på fisketerritoriet, samt deres reservatkort, og planen for dagen var at sejle ud fra Hundested Havn, og så sejle sydover forbi Lynæs Havn, og så jage i området vest for Kulhuse.
Klogere skulle jeg dog blive, for da jeg kom ud af havnen, mødte jeg en blæst på niveau med det jeg kendte fra pramjagten på Roskilde fjord, men bølgerne, eller dønningerne om man vil, de var godt nok voldsomme.
Lettere chokeret over dønningerne, men fuld af mandsmod og naivitet, sejlede jeg sydover i den lille Havjagt 16. På vejen krydsede jeg flere vindsurfere, som var taget ud og surfe fra Lynæs havn, og de så ud til at have det sjovt, så jeg sejlede lystigt videre sydover. Jeg havde hele tiden holdt en afstand til kysten på ca. 500 meter, og knapt var jeg nået forbi vindsurferne, før de første mærkelige lyde kom omme fra min påhængsmotor. Jeg satte hastigheden ned, men de underlige lyde forsatte med jævne mellemrum, så kort efter valgte jeg at sætte motoren i tomgang og undersøge problemet.
Motoren kørte fint i tomgang, så jeg var lidt i vildrede, lige indtil jeg fik kigget udover vandet. Det var lyst, og det var så lyst at det næsten var sandfarvet, så jeg studsede en gang over hvad det var jeg var havnet i. Det viste sig, at jeg var på en sandbanke, 500 meter fra land, og at bankelydene fra min motor opstod fordi motoren kørte henover sandbunden, samtidigt med at dønningerne førte båden op og ned.
I situationen tog jeg en hurtig beslutning om at stoppe turen, da jeg simpelthen var stødt på for mange ubekendte faktorer, så jeg blev usikker på min videre fremfærd. Og så fra tanke til handling, for jeg lå jo stadig i frigear på en sandbanke, i knædybt vand, 500 meter fra land. Til mit store held havde jeg medbragt en jolle-åre på turen, da jeg på det tidspunkt end ikke kendte til eksistensen af en bådshage, og altid har brugt årer når jeg tager på søfiskeri til at skubbe båden rundt inde ved bådebroen.
Grundet konstruktionen på brønden i en Havjagt 16, så kan motoren ikke vippes op, og stadig bruges, så jeg måtte i gang med at stage båden henover sandbanken ved brug af åren, og da jeg ikke kendte farvandet, så gik jeg ud fra tesen om at vanddybden stiger, jo længere man kommer fra land, så retningen blev derfor “væk fra land”. Motoren nåede jeg aldrig at slukke, og den bankede stadig som dønningerne førte båden op og ned, men efter lidt tid med at stage båden “væk fra land”, så nåede jeg en vanddybde hvor motoren igen kunne bruges, uden at den ramte bunden. Retningen blev så sat mod Hundested, men i en meget stor bue udenom området ved Lynæs, hvor jeg nu var opmærksom på den lyse sandbund. Selvom vandet var grumset, så fremstod sandbunden tydelig, nu hvor jeg var opmærksom på den.
Vel ankommet til havnebassinet i Hundested havn, tog jeg en beslutning om aldrig at tage på havjagt i sådan en båd igen. Båden var bare en af risikofaktorerne, mens kaptajnen nok var den største af dem alle – altså mig. Jeg var taget ud i en for lille båd, som jeg ikke kendte, i et farvand som jeg ikke kendte, uden at have studeret søkort (dybdekort) og uden at have studeret emnet havjagt særligt intenst inden da.
Jeg nåede aldrig at komme patroner i geværet på min første tur på havjagt, men jeg havde gjort mig en masse erfaringer med havjagten, selvom turen blev kort, og jeg fik en respekt for det våde element, som jeg ikke havde haft før, og så slap jeg heldigvis nådigt fra min blåøjede tilgang til havjagten.
Hvis du selv sidder og har planer om din første tur på havjagt denne sæson, så kan jeg kun anbefale dig at tage dine forholdsregler, men nok egentligt vigtigst af alt, rådføre dig med en erfaren havjæger. Den erfarne havjæger kender til jagten, og personen kender også til de områder hvor jagten foregår, så du vil kunne få en masse vejledning, især hvad angår sikkerhed og vejrforhold, og du kan måske endda lokke personen til at vejlede dig ift. din første tur. D.v.s. hvor du skal tage ud fra, i hvilken vind, og hvor du skal sejle hen, og hvad du kan forvente at se af fugle. Har du ikke nogen havjægere i dit netværk, så prøv at undersøge om der er nogen personer i dine lokale jagtforeninger, som kan hjælpe dig i gang. Er der ikke det, så skal du være velkommen til at kontakte mig, og så vil jeg gøre hvad jeg kan for enten at hjælpe dig selv, eller sætte dig i forbindelse med en anden havjæger fra dit lokalområde.
Seneste kommentarer